Vedtægter for Foreningen RWDK

Oversættelse/Translation/Übersetzung

Oversættelse via Google. Ved uoverensstemmelse af betydningen mellem den danske og oversatte tekst vil den danske tekst være gældende.

Oversættelse/Translation/Übersetzung


Vedtægter for Foreningen RWDK

§1 Navn og hjemsted

Foreningens navn er RWDK (herefter benævnt foreningen). Foreningen har hjemsted i Dragør, Danmark.
Foreningen er etableret den 1. juni 2023.

§2 Formål

Foreningens formål er at fremme udviklingen af dansk materiale til Train Simulator gennem donationer og frivilligt arbejde. Dette omfatter udvikling, test og distribution af sådant materiale.

§3 Medlemskab

  1. Foreningen er en åben forening, hvor alle interesserede kan deltage i arbejdet.
  2. Der er ingen formel optagelse i foreningen. Deltagelse sker ved aktiv medvirken i projekterne.

§4 Ledelse

  1. Foreningen ledes af en direktør, der udpeges af Railworks Danmark.
  2. Direktøren har den daglige ledelse af foreningen og repræsenterer denne udadtil.
  3. Direktøren har til opgave at:

    • Sikre, at foreningens formål nås.
    • Fordele opgaver blandt de frivillige.
    • Repræsentere foreningen over for samarbejdspartnere og donorer.
    • Forvalte foreningens midler.

§5 Økonomi

  1. Foreningens indtægter består primært af donationer.
  2. Midlerne anvendes udelukkende til at fremme foreningens formål.
  3. Der føres et regnskab over foreningens indtægter og udgifter.
    Foreningens regnskabsår går fra den 1. juli til den 30. juni.
  4. Foreningens medlemmer hæfter ikke personligt for foreningens gæld eller andre forpligtelser.

§6 Generalforsamling

  1. Der afholdes en ordinær generalforsamling hvert år i oktober måned.
  2. Generalforsamlingens gennemførelse sker elektronisk uden personligt fremmøde.
  3. Alle aktive medlemmer har adgang til at deltage i generalforsamlingens afvikling.
  4. På generalforsamlingen aflægges beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år, og der fremlægges det udarbejdede regnskab.
  5. Generalforsamlingen vælger ikke bestyrelse, men kan komme med forslag til ændringer af vedtægterne.

§7 Vedtægtsændringer

  1. Vedtægterne kan ændres ved et flertal på 2/3 af de på en generalforsamling afgivne stemmer.
  2. Forslag til vedtægtsændringer skal fremgå af dagsordenen.

§8 Opløsning

  1. Beslutning om foreningens opløsning træffes på en generalforsamling, hvor mindst 2/3 af de deltagende medlemmer stemmer herfor.
  2. Ved opløsning skal foreningens aktiver anvendes til formål, der er i overensstemmelse med foreningens formål.

Bemærkninger:

(Bemærkninger til og fortolkning af vedtægterne)

  • Railworks Danmark: Det danske community-site om Train Simulator Classic, ejes og drives af Knud Berggreen
  • Donationer: Donationer modtages og registreres i foreningens regnskab. Donationer kan være såvel produktspecifikt (donorware) og uspecificerede donationer. Produktspecifikke donationer udbetales til produktudviklerne med en fordeling på baggrund af individuelle aftaler. Det kan på en måde sammenlignes lidt med fordeling af KODA-afgift til musikkunstnere.